Ejendommen forsynes med fjernvarme fra HOFOR (Hovedstadens Forsyning).
Varmeanlægget forsynet med automatisk styring, der foretager automatisk skift mellem sommertid og normaltid.
Styringen sørger desuden for at anlæggets drift året rundt er tilpasset udetemperaturen og stopper/starter cirkulationen på centralvarmeanlægget efter behov. Der er altså ikke nogen egentlig fyringssæson.
Anlægsstyringen er indstillet for bedste drift for hele ejendommen så alle boliger i videst muligt omfang kan få den varme de har brug for.
Én radiator, der er skruet helt op, er en dårligere og dyrere løsning end fire radiatorer, der afgiver 25% varme hver. Selvom én radiator måske ville kunne klare varmebehovet i et rum eller bolig, er det derfor mere økonomisk at indstille alle radiatorer på svag varme.
Når en radiator er i brug og optimalt indstillet er den varm foroven, men køligere nederst ved returløbet. Det betyder nemlig at varmen afgives til rummet og ikke sendes retur til fjernvarmeværket. For at fjernvarmenettet kan drives så effektivt som muligt, er det nemlig vigtigt, at der er en stor temperaturforskel på det fjernvarmevand, som ejendommen modtager, og det som sendes retur. Hvis returtemperaturen på fjernvarmevandet er for høj bliver vi pålagt ekstrabetraling for varmen - omvendt kan vi også få en bonus hvis vi udnytter varmen korrekt.
Af hensyn til bygningen og varmeøkonomi skal alle værelser i boligen helst være opvarmede. Stor forskel på temperaturen i rummene kan nemlig give træk og kolde vægge. Den anbefalede temperatur er mellem 18 og 21°C grader i opholdsrum som stue, kamre og soveværelse. F.eks. sådan at soveværelset fx er 18°C og stuen 21°C.
Indstilling af radiatorventiler
Se mere nedenfor.
For at undgå at termostatventilen sætter sig fast bør du jævnligt "motionere" termostaten ved nogle gange at skrue helt og og helt i for termostaten. Se også under "Mulige fejl".
Luk radiatorerne, når du lufter ud.
Husk at skrue ned for radiatorerne, når du lufter ud, ellers vil radiatortermostaten registrere, at der bliver koldt rummet og derefter øge varmegennemstrømningen.
Du kan eventelt udskifte dine almindelige termostater til intelligente termostater, der kan programmeres til at skrue ned og op for temperaturen på valgte tidspunkter. Mange af dem kan også detektere når du lufter ud, så de ikke straks åbner for varmen blot fordi du kortvarigt åbner et vindue samt automatisk motionerer ventilen.
En anden mulighed er, at der er luft i systemet, hvilket hindrer cirkulationen på anlægget. Det kan f.eks. forkomme hvis der har være foretaget arbejde på varmeanlægget.
Støj fra anlægget kan skyldes flere ting:
Susene støj: Det kan skyldes luft i anlægget (Se "Sådan udlufter du radiatoren") eller at anlægget ved forventet muligt varmebehov sætter mere eller mindre gang i cirkulation og pumpetryk så ALLE boliger kan få den varme de har brug for.
Bankende eller knirkende lyd: Det skyldes ofte anlæggets helt almindelige drift og er typiske for en ældre ejendom som vores og er en ting man er nødt til at acceptere og vænne sig til. Det opstår når anlægget helt efter planen skruer op og ned for temperatur og cirkulation. Så udvider rør og radiatorer sig en lille bitte smule. De kan kommer fra bøsningerne i etagegennemføringerne eller eller fra radiatorophængene. Og da lyde og vibrationer bevæger sig langt bedre gennem faste materialer som f.eks. rør end gennem luft kan de godt stamme fra andre steder end der, hvor du måske umiddelbart hører dem eller synes de kommer fra.
Prøv først at skrue helt op eller ned på grebet nogle gange. Måske er det nok til at løsne ventilnålen. Hvis det ikke hjælper, skal du afmontere termostaten for at kunne komme til ventilnålen:
Åbn helt for radiatorventilen
Løsn luftskruen forsigtigt. Alt efter type skal du bruge en tang eller en særlig radiatornøgle. Hold en klud eller en lille balje under for at opfange vandet
Du kan tydeligt høre, når systemet presser luften ud.
Luk omgående, når der begynder at komme vand ud. Stram ikke luftskruen for hårdt.
Manglende udlufning af radiatorer kan påvirke både over- og underliggende lejligheder.
Bemærk: På de lodrette varmestrenge i badeværelserne er der på udluftningsventilen i badeværelserne i lejlighederne på 2. sal en automatudluftningsventil.
Radiatorerne er forsynet med varmemålere med fjernaflæsning fra Brunata.
Normalt vil der derfor ikke være behov for adgang til lejlighederne i forbindelse men de årlige varmeaflæsninger eller flytteaflæsninger, men kun i forbindelse med evt. reparationer og når der skal foretages batteriskift - batterilevetiden er 8-10 år.
Du kan altid følge dit varme (og vand) forbrug via Brunatas mobil-app eller via Brunata Online.
Jævnfør gældende bestemmelser så du desuden fra Brunata hver måned på opgørelse over forbruget. Modtager du den ikke, så tjek lige hvilken e-mail adresse du har oprettet i Brunata Online.
Kontakt oplysninger til Brunata finder du i menuen under punktet "Samarbejdspartnere"